Sikkerhed over og under vandet 

I Havodderen lægger vi stor vægt på sikkerhed, når vi er i vandet. Om det handler om fridykning eller undervandsjagt, er det altid af højeste prioritet at medlemmerne går i vandet med en følelse af tryghed. 

I 2019, samme år som Havodderen blev stiftet, er der uddannet livreddere til svømmehalstræning og vi har fået uddannet professionelle SSI level 2 instruktører hos landets bedste instructor trainer.  

Nedenstående er en gennemgang af hhv. fridykning og undervandsjagt og de anbefalinger vi har omkring sikkerhed i foreningen.

 

Fridykning

Fridykning dyrker vi i svømmehallen, i havet og nogle gange også i grusgrave eller søer. Regel nummer et er, at vi ALDRIG fridykker alene. 

I svømmehallen i forbindelse med Havodderens haltider, skal der altid være en uddannet livredder oppe på kanten til at holde øje med os, så vel som en makker ved siden af dig i vandet, som kan træde til i forbindelse med at vedkommende der fridykker mister bevidstheden, bliver utilpas eller andet.

Træner vi i svømmehallens offentlige svømmehals tid, vil der altid være en livredder i hallen. Der skal dog ligeledes være en makker ved dig i vandet. 

Vi gør ligeledes en indsats for at uddanne vores medlemmer til at kunne agere sikkerhed for hinanden i svømmehallen samt andre steder. Heldigvis er det meget sjældent at der sker ulykker inden for fridykning i klubberne, og sådan skal det også gerne blive ved med at være.

Statisk (STA) i svømmehal: Statisk er en disciplin, hvor det gælder om at holde vejret så længe som muligt, mens man ligger helt stille og afslappet i bassinet. Denne disciplin træner vi oftest i et varmtvandsbassin med lavt vand. Der er ingen i Havodderen der træner statisk uden en makker ved siden af til at coache og agere sikkerhed.

Dynamisk (DYN): Dynamisk er en disciplin, hvor det gælder om at svømme så mange meter som muligt under vand. Når vi træner denne disciplin skiftes vi til, at holde øje og dykke. Dykkes der over 50 meter, bør fridykkeren altid have en makker til at følge med i vandet hele vejen på tæt hold. Det kan derfor være en god ide at informere sin makker om, hvor langt man vil forsøge sig at dykke. Kommuniker hvor langt du vil dykke med din makker/sikkerhedsdykker inden dyk. 

 

Fridykning uden for svømmehallen:

Vi dykker altid på en fridykker-bøje med line. Vil man dykke dybere end 15 meter bruges der lanyard, så dykkeren altid er fæstnet til linen, når han/hun dykker. I foreningen træner vi ikke fridykning uden for svømmehallen, uden at en af foreningens instruktører er med. 

Planlægges der ture til tanken “Dive4life” i Tyskland, som er en 20 meter dyb dykkertank, skal man have en instruktør med for at komme ind. Sådan er det også i Hemmoor og andre steder med dybvandstanke/bassiner. Bl.a. derfor har vi fået uddannet fridykker instruktører, så vi har de mulighed for sådanne ture i Havodderen. 

 

Undervandsjagt

I fridykning har man procedurer for hvordan man ‘dykker sikkerhed’ for hinanden. Det samme gør sig ikke gældende ved undervandsjagt. Her må man i høj grad sørge for at kommunikere rigeligt og konstant, og samtidig skrue op for sin sunde fornuft.  

Men i udgangspunktet er en undervandsjæger sin egen sikkerhed. Det vil sige at man under jagt ikke skal presse sig, løbe risici eller prøve sig selv af når det handler om at holde vejret eller dykke dybt. Det er vigtigt at man har overskud, til at skære sig selv fri med sin kniv, den dag man kommer til at sidde fast i et garn eller andet uforventet sker.

Når vi dyrker undervandsjagt, dykker vi i Havodderen altid med en bøje hvor der er påmonteret et synligt blåt-hvidt Alpha flag. Dette flag signalerer, der er en dykker i vandet og at både og andre fartøjer skal holde en minimum-afstand på 50 meter. Flaget er monteret på en stang, der gerne må være så høj at både, skibe mv. let kan få øje på det. På bøjen bør der være skrevet et navn samt kontaktoplysninger. Vi anbefaler at man altid er fæstnet med en bøjeline fra bæltet til bøjen. Er personen fæstnet til bøje-linen, kan man altid finde personen igen. 

Der findes forskellige systemer, hvor man kan glide op og ned, mens man er fæstnet til linen. Et sådan system kan man benytte sig af, i tilfælde af at man synes det er besværligt altid at være fæstnet til den ene ende af linen. (Et eksempel på et sådan system kan ses på Havodderens hjemmeside.)

Når vi undervands-jager, kan vi ikke på samme måde holde øje med hinanden, som når vi dyrker fridyknings-disciplinerne. Derfor må vi her kende til egne grænser og aldrig presse os selv ud over egen formåen. I undervandsjagt er det mængden og længden af dyk holdt op imod overfladetid, vi skal være opmærksomme på, og at vi ikke presser os selv for hårdt. I Danmark dykker vi sjældent dybere en 10 meter, når vi undervands-jager. Vi anbefaler at man ikke dykker dybere end 15 meter, uden at der er en makker til at holde øje med dig.

Enkelte medlemmer dykker og jager på vrag, hvor man ofte kan finde store torsk. Vrag befinder sig oftest på mellem 8 til 17 meters dybde. Når vi dykker på vrag med harpun, foregår det med linehjul, og vi holder øje med hinanden. Her bruger vi buddy system, hvor den ene dykker og den anden holder øje fra overfladen. Det er vigtigt at man kommunikere til sin makker hvordan man har tænkt sig at dykke på vraget. Bådfører sikre sig at der altid er en respektafstand til den der dykker, således båd og dykker ikke kolliderer ved dykkerens opstigning.

 

Ved uheld

Skulle uheldet være ude og det bliver nødvendigt at sætte en redningsaktion i gang, tages kontakt til Søværnets operative kommando (SOK). Der efter informeres formanden i Havodderen. 

Vigtige kontaktoplysninger:

SOK 

Formandens telefonnummer: 51911847

Mærkat til din bøje fra Trygfonden

Anmeldelser af ulovlige og farlige garn

 

Følg Havodderens 28 SIKKERHED’s råd til undervandsjagt

  1. Pres dig ikke ud over egne grænser med hensyn til dybde og tid, når du undervandsjager. Det hører kun hjemme, når vi træner fridykning med instruktør på line, samt i svømmehallen under sikre forhold. 

 

  1. Det er mere sikkert at dyrke undervandsjagt med en makker, hvor man passer på hinanden. Tilpas din dykning med hensyn til dybde og tid, med den du er sammen med.

 

  1. Dyk altid med en kniv på dig og brug bøje med dykkerflag, bøjen forbindes til harpunen via blybæltet, eller til bæltet.

 

  1. Kend dine begrænsninger og gør dine fremskridt gradvist. Sæt dine egne grænser, hvor du føler dig tryg og komfortabel. 

 

  1. Arranger på forhånd, hvor du planlægger at dykke og jage, og hvor længe du vil være væk. Brug et ur, så du ikke mister tidsfornemmelsen. 

 

  1. Husk, at hvis du fjerner dit blybælte, flyder du let som en korkprop. Hvis du føler dig meget utryg i vandet, skal du ikke tøve med at smide dit blybælte.

 

  1. Behandl harpunen med respekt. Det er et våben og skal håndteres i overensstemmelse hermed:
  • Hold altid harpunen i sikker retning, dette er oftest nedad, og peg ALDRIG på andre.
  • En sikring på harpuner er altid falsk sikkerhed, når du ikke jager så sørg altid for at harpunen er afladt.
  • Sæt/læg aldrig en ladt harpun fra dig.
  • Harpunen skal lades og aflades i havet, den må ALDRIG lades på land.

 

  1. Vær forsigtig, når du håndterer store fisk som torsk, helleflynder osv., da dit spyd kan skade dig.

 

  1. Kontroller algealarm  inden du spiser muslinger og østers. Der kan være giftalger i havet.

 

  1. Afslut dykket, hvis du bliver nedkølet.

 

  1. Trykudlign allerede fra overfladen, så du ikke kommer bagud med trykudligningen.

 

  1. Dyk ikke med for meget bly, tilpas blybæltet efter dybden du vil dykke på.

 

  1. Afsæt tid til at få ro på vejrtrækning i overfladen mellem hvert dyk. Det bedste er at fordoble vejrtrækningstiden i forhold til dykket. Så udtømmer du hele den mængde CO2, der er opbygget i blodet.

 

  1. Luk aldrig luft ud, når du dykker. Dette er et tegn til din makker om, at du er ved at miste bevidstheden.

 

  1. Se opad, når du er ved at nå op til overfladen, for at sikre at du ikke rammer hovedet op i noget.

 

  1. Undgå områder med meget bådtrafik, hvis du går ud i store bølger og områder med meget strøm. Hav respekt for naturkræfterne. 

 

  1. Vær’ ikke prop mæt eller sulten når du dykker.

 

  1. Som en toptrænet UV-jæger, bør du ved dyk i Danmark sætte en grænse på maks 15 meter til UV-jagt, kombineret med et maksimum på 90 sek dykketid. Derefter reducerer du faren for shallow water blackout (SWB) radikalt. Hvis du dykker på lavt vand f.eks. 5 meter, kan du øge dykke tiden ud over 90 sekunder, hvis du føler for det. Hvis du dykker dybere, og har en sikkerhedsdykker på, bør du skære ned på dykke tiden. Vragdyk er en undtagelse, der dykker vi altid med en makker/sikkerhedsdykker. Ved undervandsjagt presser vi os ikke til grænsen, ligesom man gør ved fridykning.

 

  1. Undgå at dykke med rester af rusmidler i kroppen. Spor af alkohol og nogle stoffer / narkotika nedsætter dykkerreflekser og kan føre til besvimelse / drukning. Rester af alkohol fører også til hurtigere varmetab og højere hjerterytme.

 

  1. Sørg for at drikke rigeligt med vand før, under og efter dyk. Man bruger meget mere væske i en neoprendragt end normalt ved fysisk udfoldelse. Undgå at blive dehydreret.

 

  1. Svøm aldrig ind foran en anden undervandsjæger.

 

  1. Trykudligningen eller mangel på samme, må aldrig gøre ondt. Gør det ondt, så vend om med det samme. 

 

  1. Undervandsjager du alene, så lav altid en aftale med pårørende. Ring hjem efter dyk  og sig du er kommet godt op af vandet. 

 

  1. At dykke i strømfyldt vand, gør ofte at du anstrenger dig mere, og derfor bruger mere ilt. Derfor er bundtider ikke nødvendigvis de samme. Vær opmærksom på dette.

 

  1. Der er stor forskel på at dykke under varmere himmelstrøg kontra Danmark. I Danmark er vandet ofte meget koldere, og der er mere strøm. Det tager på kræfterne, og man bruger mere ilt. Vær opmærksom på dette. Kan du f.eks. ligge i asbetto i 90 sekunder på 20 meters dybde i middelhavet, betyder ikke, at du også kan det i Danmark.

 

  1. Dyrker du konkurrence uv jagt eller tager du meget lange dyk, så hav vand med på bøjen, samt muslibar og evt. bananer. Det kan give dig energi og du undgår at gå helt kold.

 

  1. Lær hjerte-lunge massage (CPR) og førstehjælp ved besvimelse i vandet; Blow-tap-talk! 

(BTT). Foreningens instruktører vil lave redningsøvelser for medlemmerne, så alle ved hvordan man agerer.  Vi kan låne udstyr i svømmehallen til at træne CPR. 

 

  1. Vær ekstra forsigtig, når der er dårlig sigt i havet, eller når du dykker om natten. Det kan være garn eller andet udstyr i havet.

 

Følg Havodderens 17 SIKKERHED’s råd til fridykning

  1. Kend dine begrænsninger og gør dine fremskridt gradvist. Sæt dine egne grænser, hvor du føler dig tryg og komfortabel. 

 

  1. Afslut dykket, hvis du bliver nedkølet.

 

  1. Dyrk aldrig fridykning før og efter et flaskedyk, derved undgår du nitrogen overophedning.

 

  1. Trykudlign allerede fra overfladen, så du ikke kommer bagud med trykudligningen.

 

  1. Dyk ikke med for meget bly, tilpas blybæltet efter dybden du vil dykke på.

 

  1. Tag snorklen ud under selve dykket.

 

  1. Afsæt tid til at få ro på vejrtrækning i overfladen mellem hvert dyk. Det bedste er at fordoble vejrtrækningstiden i forhold til dykket. Så udtømmer du hele den mængde CO2, der er opbygget i blodet.

 

  1. Luk aldrig luft ud, når du dykker. Dette er et tegn til din makker om, at du er ved at miste bevidstheden.

 

  1. Se opad, når du er ved at nå op til overfladen, for at sikre at du ikke rammer hovedet op i noget.

 

  1. Undgå områder med meget bådtrafik, hvis du går ud i store bølger og områder med meget strøm. Hav respekt for naturkræfterne. 

 

  1. Vær’ ikke prop mæt eller sulten når du dykker.

  

  1. Undgå at dykke med rester af rusmidler i kroppen. Spor af alkohol og nogle stoffer / narkotika nedsætter dykkerreflekser og kan føre til besvimelse / drukning. Rester af alkohol fører også til hurtigere varmetab og højere hjerterytme.

 

  1. Lær hjerte-lunge massage (CPR) og førstehjælp ved besvimelse i vandet; Blow-tap-talk! (BTT). Foreningens instruktører vil lave redningsøvelser for medlemmerne, så alle ved hvordan man agerer.  Vi kan låne udstyr i svømmehallen til at træne CPR. 

 

  1. Sørg for at drikke rigeligt med vand før, under og efter dyk. Man bruger meget mere væske i en neoprendragt end normalt ved fysisk udfoldelse. Undgå at blive dehydreret.

 

  1. Trykudligningen eller mangel på samme, må aldrig gøre ondt. Gør det ondt, så vend om med det samme. 

 

  1. Der er stor forskel på at dykke under varmere himmelstrøg kontra Danmark. I Danmark er vandet ofte meget koldere, og der er mere strøm. Det tager på kræfterne, og man bruger mere ilt. Vær opmærksom på dette.

 

  1. Dyk ALDRIG alene.